tirsdag, august 11Slanketips, Slankekur og slankeopskrifter

Stenalderkost

Hvad er stenalderkost?

Stenalderkost er også kendt under navnet palæo, som er steget gevaldigt i popularitet de seneste år. 

Stenalderkost bygger i korte træk på tanken om, at vi mennesker skal spise som vores forfædre gjorde, da dette er hvad vi oprindeligt er designet til at gøre. Det vil med andre ord sige, at man så vidt som muligt skal undgå at indtage forarbejdede fødevarer.

I millioner af år har vores forfædre gået på jagt for at skaffe mad til dem selv og deres familier. Dengang spiste man hvad der var tilgængeligt og man kan hurtigt blive enige om at indtagelse af føde var et spørgsmål om overlevelse.

Stenalderkost

Hvad spiser man?

Stendalderkost handler, som ovenstående nævner, om at indtage de fødevarer som har været tilgængelige for mennesker altid. Dette inkluderer derfor følgende:

  • Kød (oksekød, svinekød), fjerkræ (kylling, kalkun), fisk (makrel, laks, sild) og æg. For at få det optimale ud af stenalderkosten er det en god idé, at vælge kød med højt fedtindhold eller kylling med fuldfed skind. Dette er naturligvis fordi det var sådan vores forfædre fandt kødet på dyrene direkte.
  • Naturligt fedt. Dette finder du eksempelvis i en god, fuldfed økologisk smør, olivenolie og sågar kokosolie.
  • Fede mælkeprodukter. Siden det ikke var muligt at finde light produkter direkte i naturen, anbefales det at du vælger de fede mælkeprodukter. Dette indebærer fuldfed fløde, cremefraiche med høj fedtprocent og fede oste.
  • Grøntsager. Det er i virkeligeheden grøntsagerne som skal hjælpe dig med at holde mæthedsfornemelsen. For at få det meste ud af det og holde dig mæt så længe som muligt, skal du fokusere på de grøntsager der vokser over jorden. Dette er eksempelvis broccoli, blomkål, asparges, squash, spinat, agurk, løg og peberfrugt. Det vil med andre ord også sige at rodfrugter ikke er den optimale grøntsag i denne sammenhæng.
  • Nødder er også okay i mindre mængder, siden de indeholder nogle vigtige og naturlige næringsstoffer, samt en del af det “sunde” fedt.
  • Bær er ligeledes okay i små mængder. De kan være gode at indtage for at stille den søde tand.
  • Drikkevarer. Her er det vigtigt at man undgår light produkterne. Men at man vælger vand, danskvand, kaffe eller te. Hvis man ønsker at drikke kaffe med mælk, anbefales det at bruge fløde.

Hvad spiser man ikke?

principper bag stenalderkost

Når du begynder at spise og drikke efter principperne bag stenalderkost er der altså nogle helt klare retningslinjer for hvad du må indtage og hvad du ikke må. Følgende liste er ting du skal undgå i din nye diæt.

  • Sukker. Det er noget af det første, som du skal lære at leve uden. Det betyder ingen sodavand, slik, juice, chokolade, kager og meget andet.
  • Kornprodukter. Her tales der om ris, pasta, brød og diverse former for morgenmadsprodukter.
  • Dårlig fedt. Det kan være alt lige fra margarine, transfedt eller olier med for meget omega-6. Det er vigtigt at gøre sig selv opmærksom på hvad der er det gode fedt og hvad der betegnes som dårligt. Man kan hurtigt blive overrasket. En huskeregel er dog at det gode fedt kommer naturligt fra jorden.
  • Kunstige sødemidler er den sidste på listen, men absolut ikke mindre vigtig af den årsag. Det er nemlig her, at vi finder alle light produkterne. Her er der tale om en “unaturlig” måde at holde sig sund på og faktisk også en farlig form for kur. Det er derfor altafgørende for at holde stenalderkosten, at man udelukker enhver form for kunstige sødemidler i sin fremtidige kost.

Så nu er du klar til at prøve kræfter med stenalderkosten. Forhåbentlig har du fået blod på tanden til, at prøve at leve som vores forfædre gjorde.